Gite Les Chambres du Soleil, Les Chapieux

Mens jeg skriver på bloggen, studerer Gunnar morgendagens march. Jeg har godt nok lagt ruten ind på kortet, men ikke nærlæst guiden eller talt kilometer. Vi skal gå 25 km!!!! Og der er en opstigning på 1200 m!!! 

Vi tager hensyn til Gunnars hæle og mit mismod - jeg ringer til Jean Jacques. Det er Jean Mark som svarer telefonen efter arbejdstid. Det er også Jean Mark som kører transportbilen med bagage fra sted til sted. Han taler engelsk, i hvert fald så vi kan tale sammen. Men der er kun plads til 2 personer i hans van, selvom vi ved at der er andre som har samme skumle ønsker som os. Vi kom først!

Han henter os kl 9. Det er luksus, så er der tid til morgenkaffen. De 25 km til fods bliver til 78 km gennem det smukke bjerglandskab, som er kendte skisportssteder - Thuile, La Rosiere, Les Arcs, Valdisere, Bourg San Maurice. Det er hårnålesving på hårnålesving, op ad bjerge, ned ad bjerge, men Jean Mark er en dreven chauffør. 

Han har tidligere været skibums - skiinstruktør i almindelig down hill og randonne og har besteget Mt Blanc mange gange, sommer som vinter. Har overlevet lavineskred og er i det hele taget den frisk fyr, men nu er han blevet ældre og tjener til livets opretholdelse ved at køre chauffør. 

Jeg spøger Jean Mark om gletsjerne. På vores vandring har vi set mange store gletsjere, men jeg bemærker også, at det er som om de har trukket sig meget tilbage - områderne neden for er bar klippe med afrundede og glatte overflader. Jens Mark fortæller rigtigt at der de sidste 20 år er sket en gevaldig afsmeltning, både i længde og tykkelse. Det ses tydeligt!

"Værelserne i Solen" ligger uden for al lands lov og ret, i Vallee des Glaciers, faktisk 6 1/2 km mere end nødvendig, da der er en hytte efter 18 km, en hytte som vi sagtens kan fortsætte fra. Jeg ved ikke hvorfor vores rejsearrangør har valgt hytten her på kanten af bjergmassivet, det forlænger også vores tur i morgen med 6-7 km. Men her er helt vidunderligt - værelset er med bad og toilet, nyistandsat og en yderst skøn atmosfære.  På skiltet står der: "Sorry no WIFI, no telephone, talk to each other!" Og det er rigtigt, det er som verdens ende, der er ingen forbindelse til noget som helst. Jo en fastnet telefon, hvis det er absolut nødvendigt! Det nyder vi lidt, men savner selvfølgelig at kunne sende beskeder hjem. Nu bliver vores børn nok bekymrede!

Vi forbereder os på morgendagens anstrengelser. Den næstsidste etape!